hoved Kontakt
frise

Rygepolitik

På Pederstrup Efterskole accepterer personale, bestyrelse og frivillige rundt om skolen, at vi, i vores daglige arbejde med elever, er vigtige rollemodeller for de unge.

Denne opfattelse af de voksnes rolle sammenholdt med vores relationspædagogiske arbejdsform, betyder at skolens voksne i praksis skal være ikke-rygere. Det er således ikke – i dagligdagen – muligt at gennemføre vores kostskoleliv sammen med eleverne, samtidig med at man med passende mellemrum skal finde et ryge-sted uden for skolen. Det heller ikke muligt – i praksis – at gennemføre vores særlige frilufts-aktiviteter samt en del af vores almindelige undervisning, hvis der skal etableres rygepladser afsondret fra elevernes sfære.

Vi anser det ikke for en forbrydelse at elever ryger, men ser det derimod som en opgave på lige fod med vore andre opgaver at hjælpe eleverne til at holde op. Elever der optages på skolen skal derfor være motiveret for at stoppe med at ryge. Man kan således godt være ryger når man starter på skolen, men når man stopper på skolen er det som ikke-ryger.

Denne tilgang til rygning medfører følgende tiltag

Personalet

  • Personalet ryger ikke på skolen og/eller sammen med elever.
  • Skolens personale skal være røgfrit. Det er vores hensigt at hjælpe nuværende rygere til at holde op med alle de nødvendige midler. F.eks. ved kursusaktivitet.
  • I skolens ansættelsespolitik foretrækkes ikke-rygere frem for rygere.

Eleverne

  • En del af optagelses-proceduren er at sikre os at nye elever er motiveret for et rygestop.
  • Rygende elever skal have et forældreunderskrevet ryge-pas
  • I introperioden indlægges rygestop-kursus for rygende elever. Yderligere rygestop-tiltag gennemføres i løbet af efteråret efter behov. Det er således vores målsætning, at skolen er røgfri senest til 1. september.
  • På skolen udpeges ét rygested for hver elev – man ryger altså kun helt alene!.

Gæster, forældre mv.

  • Skolens gæster forventes at respektere at voksne ikke ryger på skolen.
  • Om nødvendigt henvises rygende gæster til en særlig isoleret rygeplads for voksne. Denne ordning gælder også forældre til elever, der anmodes om IKKE at ryge sammen med eleverne.

Som led i vores bestræbelser på at hjælpe eleverne til en ikke-ryger-status anvender vi med stor succes en Micro CO monitor, der er sponsoreret af Trygfonden.

billede