hoved Kontakt
frise

IT

På Pederstrup Efterskole satser vi massivt på IT området. Det er vores ambition at blive førende på området, og selv om vi endnu har masser at gøre synes vi allerede nu at vores faciliteter er meget fine.

I løbet af sommeren har vi fået trukket mere end 2 km netværkskabel og nogle hundrede meter lyslederkabel. Sammen med en flok switche og en håndfuld servere har vi således skabt et højhastigheds netværk med Internet adgang fra alle undervisningsfaciliteter og værelser.

På vores netværk og servere kører vi Linux. I tæt samarbejde med Open Source Academy har vi skræddersyet et Linux-baseret system som på een gang giver os høj sikkerhed, drifts stabilitet og flexibilitet - og det med en relativt beskeden økonomisk investering! At vi kører Linux betyder ikke at "almindelige" Windowsmaskiner ikke kan bruges - alle elever kan frit vælge at medbringe deres egen (Windows) PC og frit få den sat på nettet.

Vore IT resurser stilles til rådighed næsten døgnet rundt og særligt i specialundervisningen trækker vi på computerens muligheder for diffenrentieret undervisning.

I den fortsatte udvikling af vores IT kapacitet skal vi fortsat have opgraderet vores maskinpark og have indført forskellige undervisnings-hjælpemidler.

billede